Socialrådgiver til Københavns Kommunes Ungdomsskole

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Er du socialrådgiver med erfaring fra arbejde med udsatte unge, og vil du bruge den i Københavns Kommunes Ungdomsskole?
Så har du chancen nu.

Ungdomsskolen har gennem de senere år set en øget tilgang af elever med større og mere komplekse sociale, psykiske og adfærdsmæssige udfordringer. Vores socialrådgiver bistår elever, forældre og afdelinger med afklaring og handling i forhold til en række forskellige problemstillinger. 

Ungdomsskolen arbejder overordnet med at skabe fritids- og skoletilbud for alle byens unge. Skoletilbuddene henvender sig til unge i forskellige aldre med forskellige behov for uddannelse og afklaring. En del af eleverne i skoletilbuddene har sociale, faglige og personlige udfordringer, som betyder, at de har brug for ekstra støtte for at blive klar til videre uddannelse fx i form af færre fag og færre elever i klasserne.

Om jobbet
Som socialrådgiver i Ungdomsskolen vil du komme vidt omkring i forskellige lovområder og kommer til at arbejde med en bred målgruppe: Fra elever, der er massivt udfordrede, og hvor der brug for løbende vurdering af bekymringsgrad og handling, til elever, som har brug for konkret rådgivning på et specifikt område. Der vil være både akutte sager, fx bekymringssager vedr. unge under 18, hvor koordinering og dokumentation har et særligt fokus, og så vil der være en række andre sager, hvor forhold skal undersøges, og der skal lægges en plan, fx vedr. elever med psykisk funktionsnedsættelse eller psykiatrisk lidelse ved overgangen til det 18. år. Det hele foregår i tæt samarbejde med elever, forældre og afdelingernes personale – primært vejledere.

Arbejdsopgaver er bl.a. at

  • skrive eller kvalitetssikre underretninger, skoleudtalelser, pædagogiske udtalelser mv.
  • sparre med skolens personale om elevsager og deltage i teammøder
  • holde løbende samtaler med elever
  • etablere kontakt og samarbejde med sagsbehandlere og andre fagpersoner
  • facilitere netværksmøder og deltage i møder med andre forvaltninger, SSP og andre
  • rådgive om en bred vifte af forhold, fx hjælpemidler, opholdsgrundslag, rettigheder, forældremyndighed, økonomi og bolig
  • sikre forældreinddragelse
  • vidensdele om skriftlighed ved medarbejderoplæg

Om dig
Som vores socialrådgiver

  • har du solid erfaring fra arbejdet med udsatte børn og unge
  • har du en konfliktnedtrappende tilgang til elever og forældre og tør samtidig stå fast
  • har du gerne kendskab til Københavns Kommunes organisering og tilbud
  • har du lyst til og flair for at være detektiv i alle hjørner af de lovområder, som er relevante
  • vægter du dokumentation og er dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • kan du facilitere netværk og er skarp til mødeledelse
  • ser du værdien i et tværfagligt samarbejde og kan bidrage konstruktivt
  • trives du med en omskiftelig hverdag med mange samarbejdsrelationer både internt og eksternt
  • trives du med at have flere arbejdspladser

Arbejdsstedet og os
Du skal overvejende løse opgaver i ungdomsskolens 10. klasser og heltidsafdelinger, der er spredt ud på en række matrikler i hele København. Du vil derfor have flere arbejdssteder, og din tilstedeværelse i de enkelte afdelinger aftales med områdelederne for 10. klasse, heltidsundervisningen og vores anden socialrådgiver.

Som ansat i Ungdomsskolen har du kolleger over hele byen, som på forskellig vis og med stort engagement bidrager til at skabe de bedst mulige uddannelsesmuligheder og fritidstilbud for unge i byen. Du bliver en del af en dynamisk arbejdsplads, som vægter god trivsel, et godt arbejdsmiljø og godt kollegaskab, og hvor du selv er med til at præge dagligdagen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. marts 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
For mere information er du velkommen til at kontakte områdeleder Frank Størup på 20 85 48 18.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 23. januar 2026
Vi holder ansættelsessamtaler  i uge 5.